Salg er en naturlig del af menneskets adfærd. Om vi kan lide det eller ej. Det er noget vi gør for at overleve. Vi er nødt til at kunne overtale for at leve sammen med andre mennesker.
Vi gør det dagligt. Sælger. Men vi opfatter det ikke som at sælge.
Sidst jeg var til koncert, købte jeg billetten fordi min veninde havde været til den samme koncert. Hun fortalte mig begejstret om sin oplevelse. Hun prøvede ikke at sælge mig en billet. Hun solgte mig sin oplevelse. Hun ønskede at give mig del i den følelse hun selv havde haft. Det var derfor jeg besluttede mig for at tage til koncerten.
Vi køber på følelser
Jeg kunne se at min veninde var begejstret. Det vækkede følelser i mig. Vi køber på følelser.
Når du skal sælge dit produkt eller ydelse, så skal du bruge din begejstring og din tro på at din løsning vil hjælpe kunden.
Du skal gøre dig attraktiv for din omverden. Det gør du ved at forstå kundens behov og levere en løsning. Levér den med overbevisning. Du skal selv tro på at den vil hjælpe dine kunder. Du skal være begejstret og tale passioneret.
Introverte kan også sælge
Selv den mest introverte person kan tale passioneret om noget han eller hun brænder for. Det kræver ikke en salgsuddannelse. Det er en evne vi alle har. Du har evnen til at være begejstret. Du skal tillade dig selv at være begejstret og lade dine kunder mærke din begejstring.
Når du gør det, så sælger du. Derfor er du sælger. Det er en naturlig del af dig som du ikke tænker over. Hver gang du har et behov for noget, så vil du prøve at overtale for at få det. Måske gør du det på en diskret og inddirekte måde. Måske er du meget direkte og kontant. Uanset hvad din personlige stil er, så sælger du.
At hjælpe er at sælge
Når du hjælper et andet menneske, fx i din familie, så får du lov til det fordi personen har tillid til dig. Du er et kendt ansigt og din familie holder af dig. Derfor får du lov til at hjælpe dem.
Det samme gælder når du vil sælge et produkt eller en ydelse. Det handler om at du skal hjælpe mennesker. Du skal forstå deres behov og vække deres følelser.
Kunden køber hos dig når han eller hun har et specifikt behov. Og når kunden kender dig, kan lide dig og har tillid til dig. Derfor er det vigtigt at du tror på dit produkt og at du kan tale begejstret om det. Det er lige så vigtigt at du kan lytte til kundens behov og vise din oprigtige interesse i at hjælpe.