Et lille stykke værtkøj til dig som vil have gang i drømmen eller er igang men der er langt igen…..

DEN LEVER INDEN I DIG, HVAD GØR DU MED DEN?

Hvert tik på uret fortæller ikke blot om den tid, der er passeret. Den repræsenterer også en mulighed vi måske ikke tog til os, en ide eller en drøm vi ikke går efter! Eller gør du?

Det er en “reminder” til, at din tid løber stærkt.
Du er her dette minut. Livet er kortere, end du regner med. Vi har ikke en evighed til at nå vores mål og drømme og bringe dem ud i livet!

Der er ikke noget perfekt tidspunkt, perfekt mulighed eller perfekt situation.

Sååå derfor kom nu ud med den drøm. Udlev den….

Arbejd med den og start idag

Solen skinner. Himmelen er blå. Det er stadig koldt, og det blæser her hvor jeg er.

Forårsblomsterne titter op af jorden i de skønneste farver og nuancer lilla, gule, hvide mfl.

Måske kan du ligefrem fornemme en lille forårsduft? Drømmen den er ligeglad, men det er du ikke, så derfor er dagen idag perfekt til at komme igang.

Hvad vil det betyde for dig at få den drøm til at gå i opfyldelse? Hvad vil det betyde for din familie. Jeres liv og din fremtid?

Tag den op – støv den af

Hvilken følelse vil det give dig?
Kan du mærke glæden?
De små sommerfugle i alverdens farver flyve rundt i maven?
Kan du fornemme den energi det vil give dig, når du bruger din tid, på det du drømmer om?

Måske mere frihed i hverdagen og med familien?
Mere samvær og nærvær på dine betingelser?
Flere ture i skoven på stranden?
Eller bare mere tid i sofaen i fælleskab med dine kære?

En drøm vi ikke handler på forbliver blot et ønske!

Genaktiver den – pust liv i den

Du er måske i gang med at udleve drømmen, men du synes målet er svært at få øje på.

Gør noget anderledes, hvis resultaterne udebliver.

Genaktiver dit WHY. Hvorfor startede du?

Skift det ud som ikke virker, med noget der virker. Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt.

Uden den store investering kan du starte med at søge hjælp i dit netværk. Det gør andre, så hvorfor skulle du ikke også kunne gøre det? Der er helt sikkert massere af varme hænder, som vil stå klar med at give dig indsigt, sparring og ideer.

Vær bevidst om dine egne kompetencer, og hvor det måske halter.

Hvor trænger du til hjælp og med hvad. Se muligheder fremfor begrænsninger!

Forfølg den drøm med alt hvad du har; dit hjerte, sind og sjæl!

Giv ikke op før du har opnået den drøm – livet vil være tomt og meningsløst uden den.

Se tilbage på alle dine tiltag til dato.

Et lille vigtig værktøj til dig, som jeg selv anvender på min drømmerejse:

Se tilbage på alle dine tiltag til dato.
Skriv dem ned. Start idag. Hver uge anbefaler jeg, at du skriver dine tiltag ned i en bog, du altid har med dig. Alt det du opnår, skal skrives ned i din bog. Om bogen er sort, prikket eller blå er ikke relevant! De kan købes alle steder til en rund 10’er eller i det prisniveau.

Du vil opdage, at listen bliver lang, og opdage hvor langt du er kommet. Hvor aktiv du har været undervejs. Din bog er også god at slå op i, på de dage, hvor du synes der er lidt rigelig modstand, og du synes det er 2 skridt frem og 3 tilbage! Den er guld værd på dine rejse mod drømmen.

Husk så også lige, at du skal rose dig selv hver dag.

Der er ingen nem vej, det er en rejse og læser du med her er du allerede igang i det små eller store…

God tur
kram
Camilla