Jeg medgiver det. Det er en arbejdsskade og ja, jeg har en arbejdsskade, men af den slags, som hverken er fysisk eller psykisk. En arbejdsskade som gør, at jeg ikke kan lade være!
Knæk en kode
Behøver jeg at lade være? Lade være med at give gode råd om salg, som har jeg har testet og gennemprøvet i 30 år, og som gør, at jeg kan hjælpe andre med at knække en eller flere koder eller videregive brugbare metoder og erfaringer, som i sidste ende bidrager til åbning af døre eller business?
Som selvstændig bliver jeg ret ofte ringet op af telesælgere fra forskellige brancher, som vil sælge mig noget. Måske kender du det fra din egen virksomhed? I starten irriterede det mig faktisk grænseløst, det medgiver jeg. Sorry to say – for hold op der er mange, som ikke er klædt på til opgaven og til at møde verden! og når man ikke er det, så sker der ikke så meget magisk. Det er ikke kun deres skyld – men de står “for skud”!
Skab magi
Hvilken forandring kan vi gøre for os selv i vores hverdag og for andre? Og hvad vil det koste os? Hvad skal der til for at skabe lidt magi?
Det spørgsmål stillede jeg mig selv efter de første 10-15 opkald fra sælgere/phonere – kært barn har mange navne! Kan jeg være med til at forandre noget her?
Kan jeg forandre tilgangen til mine medmennesker i dette tilfælde disse sælgere, som dagligt møder modgang og modstand fra omverden. (Jeg har trænet flere af disse teams, så jeg ved, hvad det er for en hverdag, de støder på derude)
Kan jeg være med til at give dem noget brugbart og motivation med på vejen fremfor en dårlig oplevelse, som de ret så ofte møder, når de ringer virksomheder op, som jo af den ene eller anden årsag ikke har tid nu, imorgen eller næste uge, eller hvad der stikker under. Kan vi hver især tage et ansvar og efterlade hinanden med en anden følelse end “duer ikke – smid væk – “ud af min butik” eller hvad tilbagesvar de kan risikere at støde på?
Giv noget
Giver vi noget lækkert fra os, så undgår vi også at “trykke unødigt ” på egne “knapper”, som kan ende med, at vi sætter hele responssystemet igang…det bliver en ren win/win situation.
Jeg gør det, og det kommer der magi ud af. Og jeg ved du kan gøre det. Jeg er ikke køber, jeg er ikke sælger. Jeg ønsker at bygge en bro til verden, som medfører at der bliver bygget bro til mig. Det vi sender ud kommer tilbage til os. Det er en ren magi og sådan er min verden og din verden, vores univers er skabt på den måde, så hvorfor ikke udnytte det – og det er GRATIS!
Good luck med at møde verden på en måde, som du kunne tænke dig, at verden møder dig!
Kram
Camilla