Hvis du tager andres styrker og sammenligner dem med dine egne svagheder, hvad tror du så resultatet bliver? Vil det gøre dig glad?

Sjovt nok er det hvad de fleste af os gør fra tid til anden. Nogle endda ret ofte.

Det er den sikre vej til at føle sig som en fiasko. Til at blive ked af det og miste modet. Give op.

Du er god til det du laver

Du får et skævt billede af dig selv når du sammeligner dig med andre. For det første ser du ofte kun dem der har de største resultater.

Det er som at deltage i Tour de France. Selvom du er ganske god til at cykle, så kommer du aldrig først over målstregen. Du klarer dig bedre på nogle etaper end andre, men samlet set taber du.

De ryttere der deltager i Tour de France, er absolut toppen af poppen. De er verdens bedste cykelryttere. Alligevel er der kun en der vinder. Det betyder ikke automatisk at alle de andre er helt vildt dårlige. De er også dygtige.

Der er forskellige grader af at tabe. Den der bliver nummer to, er ikke verdens dårligste rytter. Selv den rytter der kommer ind som den sidste, er langt bedre til at cykle end du og jeg nogensinde bliver.

Du er helt unik

For det andet har i ikke de samme forudsætninger. I er forskellige mennesker med forskellige kompetencer og værdier.

Derfor kan i ikke få de samme resultater.

Det er din unikke kombination af kompetencer og værdier der gør dig til noget enestående. Der er ingen i verden der er bedre til at være dig end du.

Når du sammenligner en evne, et resultat, en værdi med andres samlede resultater, så kan du kun tabe.

Der er altid andre der er bedre til hver af dine kompetencer, men der er ingen der er bedre til at bruge dem alle kombineret end du.

Det hele handler om dit fokus.

Bryd vanen med at sammenligne dig selv

Her er et par idéer til hvordan du kan stoppe med at sammenligne dig selv med andre:

 

  • Opmærksomhed. Ofte sammenligner du dig selv som en ubevidst handling. Bliv mere bevidst om hvornår du gør det. Så bliver det lettere at stoppe.

 

  • Stop dig selv. Når du er opmærksom på hvornår du sammenligner, så erkend det og skift fokus

 

  • Tænk på alt det du har – i stedet for hvad du ikke har. Glæd dig over det. Tænk over hvor heldig du er at have hvad du har. At have mennesker der holder af dig. At du lever.

 

  • Fokusér på dine styrker. Spørg dig selv hvad dine styrker er i stedet for hele tiden at se dine svagheder. Vær stolt over dem. Arbejd på at bruge dem til din fordel.

 

Kram

Camilla