Der er altid noget at være taknemlig for i dit liv.
Det kan ikke bare være svært at få øje på. Og har du fået øje på 1-2 ting, ja så kan det også være svært at bibeholde dit fokus på det du er taknemmelig for.
En travl hverdag kan hive de fleste med gode intentioner ud af fatning. Studier viser, at de fleste desværre ofte har deres fokus, på alt det de ikke har, og ja så vil du stå og mangle, for hvem har ikke noget de godt kunne tænke sig?
Selv er jeg nyligt blevet skilt, så jeg kan godt nævne de 5 første ting, jeg godt kunne bruge, hvor jeg er i dag, såsom en have, som jeg måtte vinkel farvel til, men jeg er ekstra glad for min svalegang med morgensol og plads til bord og stol og smukke træer og blomster, som jeg har at kigge på. Masser af dejlig ro på trods af jeg bor midt på Frederiksberg.
Corona ramte min virksomhed hårdt, men på den anden side så er jeg glad for de kunder jeg allerede har og de nye der hele tiden kommer til.
Kunne jeg bruge flere penge mellem hænderne til at investere i de ting jeg mangler. Ja, det kunne jeg godt, men rent faktisk så har jeg tag over hovedet. Jeg har tøj på kroppen. Mad på bordet og jeg har mit gode humør og jeg er rask og det samme er mine børn.
Vi alle har noget at være taknemmelige for, men tankerne dominerer din tilstand, så det er lige her, at du skal sætte ind og bestemme, hvad dit fokus skal være – beslutte hvilke tanker du vil der skal dominere.
De fleste lader tankerne vandre. Men et vandrende sind er ikke et lykkeligt sind.
Derfor hold fokus på ALT det du er taknemmelig for. Prøv blot en dag. Vælg en dag hvor du vil være taknemmelig fra morgen til aften og oplev hvad det gør for dig.
I kærlighed
Camilla<3